“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.
Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer.
To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.


Digte: Lene Henningsen
Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus
Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

E5: Den længste nat (en favoritserie)

· 3′40″

Podcasts · RSS · Download (4,52 MB)

00:07 hver nat…
00:59 engang imellem sker det…
02:08 hun holder så meget…
03:05 svært at sige farvel?

* * *

Den længste nat (en favoritserie)

hver nat
bruger hun tid på
at besøge de sovende
i byerne
på landet
på de store skibe
der sejler jorden rundt

fordi de sovende
stiller så begavede spørgsmål
lige op i luften
langt inde bag de lukkede øjne

fordi de får hende til at lytte forbløffet
næsten vantro
til de sirligt formulerede
eller groft udslyngede ord
fra denne søvnens
mystiske menneskeart

kun svagt i familie
med de herskende dagsvarianter

fortsættes

engang imellem sker det
at den sovende
som hun besøger
og måske har siddet ved siden af
en time eller mere
pludselig
stadig i søvne
vender sig imod hende
og spørger
i en tone der passer vedkommende
hvad laver du egentlig her, igen?

og hun svarer ikke
vil ikke risikere at vække spørgeren
men kunne godt have svaret
noget som jo ser du
jeg er i gang med at leve
og der hvor jeg lever
kan ingen spørge som dig
derfor sidder jeg her
og undskyld hvis jeg forstyrrer

det er også sket
at en sovende har spurgt
med en ganske lille grimasse
kommer du her tit?
men det lader hun også passere

med antydning
af smil eller et nik

fortsættes

hun holder så meget
af de sovendes spørgsmål
hun er parat til at forsvare dem
om det så skulle være med livet
det er ikke en overdrivelse

den tid hvor alle
begavede rester
og skygger af rester
lagret i de inderste søvnkamre
er fejet ud
mejet ned
udsultet i de fjerneste egne
hvor ingen kan sove
den tid er her allerede
og kræver en anden kamp

så hun er all in
frivillig søvnløs
hver eneste nat
for at kunne registrere
dokumentere
bevare og forsvare

det som dårligt kan
forsvare sig selv

fortsættes

svært at sige farvel?
vær med hvis du vil
gå ind
på den dunkle side
spørgmig.com
og registrer dig
som enten sovende eller søvnløs

når den længste nat
indtræder