
Sten på sten
En hyldest til alt hvad der bygges op, genopbygges, genoprettes, med omtanke … sten på sten.
I Lyden af et hjem, den første af to nye produktioner, har Cindy Lynn Brown skabt en cyklus med fire hjørner – bygge – vedligeholde – reparere – nedrive.
Vi mennesker indgår konstant i fællesskaber – med hinanden ja – men også med dyr, med genstande, med algoritmer og virksomheder. Hvordan påvirker det vores verdensopfattelse og vores velbefindende? Lyden af et hjem består af 19 tekster, der tilsammen udgør en firkantet cyklus med flossede kanter.