Lars-Emil og Rudiger snakker suverænitet.

Jeg skriver lige noget

åh, jeg skriver lige noget
at dreje kroppen en anelse
lige markere manglende interesse
ikke orke at tale med de andre
ikke gide høre på deres små problemer
lige markere manglende interesse
så de holder kæft
så de passer sig selv
så de ikke forstyrrer for meget
så de ikke sviner herskabets fine ting til
det er mig
jaja, åh
driver lige lidt, dum
omkring og daske med armene

nå, jeg føler mig overlegen til hverdag
nede hos anden aktør f.eks.
jeg regner ikke de andre arbejdsløse for meget
de er alt for ivrige efter at behage
de er alt for desperate
det er ulækkert
det tænker jeg
og kigger ud af vinduet
undrer mig over at alle ting hænger sammen og samtidig er sig selv
gider ikke sige noget
anderkender ikke situationen
ligesom i skolen
føler min modstand er stereotyp
latterligt
prøver at dulme hovedpinen

går ud i solen
finder en cafe måske
kaffe og avis og sol og en smøg
jeg hænger
og dagene driver
kigger på skyerne
kigger på cyklisterne
kigger på skyggerne
kigger på mine hænder
jeg skriver et digt måske
dether digt måske
jeg skriver en ansøgning måske
har ingen interesse i den tjans
det er bare noget jeg skal
jeg skriver noget på twitter og på facebook
kunstigt åndredræt til min klout
jeg er lidt troldagtig på twitter
forstyrrer bestemmerklassens kommunikation
med åbenlyse sandheder
jeg spiller computerspil om at bygge en by i ødemarken
bar mark mand
jeg taler sandt og går til reception
sådan er det

hænger ud med kultureliten
har det med det lidt som med anden aktør
det er ligesom ikke rigtig for mig
ingen siger noget virkeligt
vi skaber bare hinanden i hinandens billede
men vi kan drikke os fulde
her
det er alligevel en fordel til forskel for hos anden aktør
jeg hilser venligt
på alle og enhver
ønsker tillykke med den seneste succes
udtrykker sympati med den elendige digter
der fortjent nok er overset
og får nul penge af staten
højst lidt overførsel
jeg er så hyklerisk
føler mig oldschool på kant med tingene
er det en ok følelse?
drejer kroppen en anelse
og blæser det hele et stykke
ja
jeg blæser mig et stykke

for det bedste er det bedste
skabe sig som umoden abe
fra en fremtid uden håb
strejker kroppen
så du dagen
vejen frem er viljens
du kan løbe 50 kilometer
hvis du vil
og længere endnu
hvis du vil det
og rotere som en kronprins
så afklaret som en slave af glas
går du ud af sindet for at tale med fremmede magter
livet er en dej, der står og gærer
hvilket håbløst udsagn
mørket sænker sig over menneskenes samfund
menneskene skal næppe herske længe
de stakkels svin hyler i udkantsdanmark
og europas grænse står i flammer
specialister frygter døden
som alle andre
og du forsvinder i tågen
som alle andre tåber
min hane hersker uhæmmet
her
forstår du det forstår du det
du glider så let ned
som en natsværmers vinge
haps
driver lige en omgang
med min manke
det ser herligt ud.