I vores seneste podcast, Når så meget tages fra dig, præsenterer vi to ukrainske digtere:
Serhiy Zhadan er født i 1974. Han har skrevet poesi, prosa, drama, essays, og er desuden forsanger i bandet Zhadan i Sobaky (Zhadan og hundene). I dag tjener han som soldat i det ukrainske forsvar.

Yaryna Chornohuz som er født i 1995, har studeret litteratur, blev senere militærmediciner og er i dag soldat ved fronten i Østukraine.

Krig og eksistens, og det at overleve også som psyke i krigens ekstreme virkelighed, er naturligt og i stigende grad blevet omdrejningspunkter i begges digtning.
Når så meget tages fra dig
gives der altid noget til gengæld.
Noget brugbart, som oplevelsen af pludselig afsked.
Hvor kan du ellers erfare
hvor pludseligt tråden kan briste,
hvor pludseligt det forvirrede hjerte kan stoppe?
Smerte.
Smerte og håb kan give dig den tabte fornemmelse for verden tilbage.
Vække din eksistens til live, give den mening.
Smerte og håb, som du aldrig havde forventet,
aldrig talt om ved familiemiddagene.
Hvor kan du ellers høre denne stemme fra skoven
skræmt af ilden, hvad ellers kan
skærpe dit syn, stemme det
som et flygel, så blikket ikke bliver sløvt,
så du genkender det skyggeagtige dyr
ude midt på marken?
—Serhiy Zhadan

På Youtube fandt jeg en video fra et seminar, der jævnligt holdes i Ukraine, omhandlende Ukraine og Europa, fred, filosofi, politik. Hver gang inviteres et stort antal intellektuelle, politikere, specialister inden for områderne Ukraine, Europa, internationale forhold.
I dette seminar havde man inviteret et panel af digtere/forfattere (og en filminstruktør deltog desuden på en skærm). Fælles for paneldeltagerne var, at de også tjente i den ukrainske hær, de sad i deres uniformer, et tydeligt signal om at de her deltog lige så meget som soldater som digtere/forfattere.
De skulle fortælle om deres oplevelser, indtryk, forestillinger om fremtiden. Det gjorde et stort indtryk på mig. Man kunne mærke hvor påvirkede de var, hvordan deres oplevelser ved fronten, sproget, sproget som overlevelse i det de befandt sig i – hvordan det smeltede sammen til ét stort felt af tanker, følelser, ønsker…
Dem som skal dø i kamp
har alt for klare blikke
I en krig beslutter man sig ikke for at dø i kamp
(det er ubrugelig roman-romantik), og dog…
Hvis man nu skal tale om dem, så –
Jeg fornemmer dem alt for godt
Deres tilstedeværelse i ens liv er som at blive oplyst, sådan ”her er du”.
Når først de ser det i ens øjne
at man ved hvem de er
og ved hvordan de skal videre
begynder de at tale fra hjertet
og en tale fra hjertet handler altid om ingenting
fremstår ofte som stilhed –
—Yaryna Chornohuz
Bagefter prøvede jeg at finde ud af, om nogle af digternes værker fandtes på andre sprog end ukrainsk, og det viste sig at de to digtere her var oversat, den ene i høj grad, til tysk og engelsk, den anden til engelsk, i forskellige internettidsskrifter m.m. Det betød at jeg kunne sammensætte de små udvalg af deres digte og oversætte dem til podcasten.
Kh. Lene Henningsen
Digtene i podcasten læses af Trine Runge og Ole Rasmus Møller:
