Et vindue åbent
spar mig for det som soler sig i overfladen
alle de udflugter lille søde helvede på ny
mikrotider drivende i løs vægt
mens naboens hus som om lagt i brokker
driv spørgsmål driv
videre og sådan må det være
ord opløser sig selv i tusinde former
for intersolar blæst grønt støv
ønsker
den slags der sover i sten og sprækker
spørgsmålet et opløst jeg med kant come on
et vindue der deler sit smeltepunkt
en enkelt stjerne og hvor vi er
i dagen
Lene Henningsen
* * *
Ovenstående digt er fra Atomar – en eksperimenterende samling tekster, musikalske og visuelle elementer splintret og stadig holdt sammen af en form for “blød jernvilje” – fordi der stadig foregår en fortælling et sted, stadig spores en mening. Det er håbet, i 2021 at kunne skabe et lydværk ud af teksterne, og samtidig undersøge en alternativ måde at udgive digtene på, i fysisk form, ledsagende podcastudgivelsen.
I de kommende måneder ser vi også frem til:
- Poesi og musik fra Shadi Bazeghi & Mansoor Mani Hosseini
- Poetisk drama fra Kenneth Krabat feat. Trine Runge
- Et lyddigt fra Lars Skinnebach og Goodiepal
- Poesi og lyd fra Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss
- Peter Laugesen som poetisk DJ
Godt nytår!
Lene Henningsen og Rudiger Meyer