Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.
Denne gang fortæller Kalle Esbjørn Thøfner lidt om processen bag at skabe lyd til CIRKUS 3000.
* * *
Lydsidens rolle i CIRKUS 3000, var først tænkt som noget stemningsskabende baggrundslyd, som sammen med speaken fra Tomas Thøfner – min far, skulle hjælpe lytteren ind i podcastens skøre og dystopiske univers. Her bestod arbejdet meget i at lytte til teksten, konkret skabe, finde eller optage lyde der passede til ordene i speaken, og på den måde understøtte forskellige lyriske pointer. Der kan dukke nogle sjove spørgsmål og tanker op om lyde, når man fx vil lave lyden af glas. Ikke glas der splintres eller tabes, men bare materialet i sig selv. Denne form for lyddesign, kan man især høre i starten af podcasten. Længere inde i processen viste det sig dog, at det også ville give rigtig god mening, at have deciderede musiknumre med. Musiknumre forstået på den måde, at der nu ville være mere fokus på de rytmiske, harmoniske og melodiske elementer. Denne proces, er eksempelvis tydelig i numrene “Biologi der ikke kan lade være” (10:52), “Hvor mange er jeg nu?” (16:43) og “En hjort der løber” (22:10).
Det understøtter også meget godt hele Cirkus-konceptet, ved at have forskellige “acts” og numre med og giver også i sidste ende, podcasten en ret vild blanding af musik og lyrik. Udgangspunktet var selvfølgelig stadig speaken, men i stedet for at fokusere på enkelte ord og fraser, handlede det her mere om at oversætte de lyriske tematikker og stemningerne til melodier, harmonier og rytmer. Det fede ved den process var at fortolkningsmulighederne var uendelige, for et cirkus er jo fyldt med overraskelser i alle størrelser og former.
Da podcasten blev ret inddelt i numre og scener, betød det også at jeg arbejdede i en masse forskellige projekt-filer. Efterhånden som jeg blev mere og mere tilfreds med hvert stykke, besluttede jeg mig for at “bounce” det, dvs eksportere alle de forskellige musik- og lydstykker ud, så de lå som samlede lydfiler. Det gjorde at jeg havde taget en beslutning og betød at jeg nu ikke kunne sidde og ændre i små detaljer, men nu kunne samle alle de forskellige dele og sætte det hele i perspektiv på den måde. Det blev en vigtig del af processen, for selvom der var plads til stor variation, i musikken og lyrikkens stemninger og følelser, var det dog alligevel vigtigt at have nogle elementer der gentog sig eller på en eller anden måde virkede genkendelige. Vi, min far og jeg, besluttede fx at der skulle være en lille jingle, imellem de forskellige numre. “Liiiive fra CIRKUS 3000”, efterfulgt af en elevatoragtig, “ding dong, diiing”-lyd, som hele tiden skulle minde lytteren om, at man jo følger en journalist, der oplever alle disse mærkelige ting, lige nu og her. En anden gentagelse, som også blev meget vigtig for podcastens samlede udtryk, var den såkaldte “box”. The box, er den elektroniske kvindestemme, der taler inde fra elevatoren, som igen minder os om, at vores journalist hele tiden er indespærret i den her klaustrofobiske elevatorboks.
CIRKUS 3000 endte med at blive en ret vild og dramatisk fortælling, som rent genremæssigt, bevæger sig rundt i nogle ret sjove retninger. Det har været en virkelig sjov og lærerig process og vi endte også med at blive ret tilfredse. Så mange tak til Poetisk Podcast for muligheden.
Kalle Esbjørn Thøfner