Cindy Lynn Brown
(1973)Cindy Lynn Brown dansk/amerikansk digter og oversætter med forkærlighed for kunstnerisk samarbejde og eksperimenter med sprog og farver. Arrangør af den internationale poesifestival Odense Lyrik i 15 år.
Et digt er et spørgsmål, en sprække til ukendte steder og nye nuancer. Jeg skriver for at undersøge livet og tror på at poesien kan forme broer på kryds og tværs af skel, at poesi uden grænser er nødvendig for en mere tolerant og multifacetteret verden.