Eftertiden

EFTERTIDEN er et musikalsk univers med en lyrisk stemme som centrum. Ordene taler om at være alene, om at overkomme og overleve, om kulde, vinterfrakker, om sne, om skønheden i aske, om at komme gennem kriser. Musikken svæver om ordene, hvisker og bruser, på én gang fjern og nær, varm og kølig. I passager resonerer den med og er i samme rum som ordene, i andre trækker den sig tilbage og lader ordene være i deres eget rum, hvor de forsøger at huske noget, som synes glemt.