EFTERTIDEN er et musikalsk univers med en lyrisk stemme som centrum. Ordene taler om at være alene, om at overkomme og overleve, om kulde, vinterfrakker, om sne, om skønheden i aske, om at komme gennem kriser. Musikken svæver om ordene, hvisker og bruser, på én gang fjern og nær, varm og kølig. I passager resonerer den med og er i samme rum som ordene, i andre trækker den sig tilbage og lader ordene være i deres eget rum, hvor de forsøger at huske noget, som synes glemt.
Niels Frank har omskrevet sin digtsamling Små guder (2008) til podcasten, og Rosanna Lorenzen har komponeret musikken.
Med støtte fra:
EFTERTIDEN
· 24′07″
Eftertiden
Du prøver nye ord foran spejlet.
Nye ord, der skal dekorere dig
i den her verden, men ikke
i den højere. Gud hader poesi.
*
Ordene begyndte med ét
at mutere, nostalgier myldrede frem.
Som at se ikoner på indersiden
af et æg, klitoris i dens fugtige mørke.
Kruseduller fulde af kosmos.
Ingen senge bliver redt længere,
ingen post samlet op i den halvmørke gang.
Det er, som om nogen har forladt dig.
Mørket er hvidtet til.
* * *
Podcasten er den tredje ud af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået fem titler at lade sig inspirere af. CIRKUS 3000, og Lytteposten, de første to i serien, har forholdt sig til overskriften ‘Ting/Ingenting’. EFTERTIDEN forholder sig til ‘En solvind i håret’.