Altså netop nu cover art

Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag.

De otte otte minutters afsnit bevæger sig med udgangspunkt i Lars-Emils digte, udgivne eller glemte, gennem spørgsmål om digtets æstetik, statens krop og privatsfærens omvending. Hvordan er du menneske mon? Samtalen er fladen som digtene river i, medens podcastens diskrete auditive udstyr udpeger ikke-meningen.


Med støtte fra:
Statens Kunstfond logo

Episode 7: A Æ

· 8′32″

 Podcasts · RSS · Download (10,95 MB)

Lars-Emil og Rudiger undersøger postmodernisme, eksperiment og leg i en alvorlig verden.

Noter og links

Per Højholt

Per Højholt og lyd

Svensk konkretpoesi

Peter Adolphsen: Små historier 3


o u å e

o u å e
i y ø e
o u å e
i y ø e

i y å
o u
i y å
o u

o u
i y

o u
i y

a æ
a æ


Kærlighed redder verden

Du er en høne
Du er en høne og du lægger æg
Du er en høne og du lægger æg og det er dejligt
du er en høne og du går ude i hønsegården
og solen den skinner
du kagler og pikker lidt i jorden efter orm
og det er dejligt at være en høne
og gå ude i hønsegården
og lægge æg
når man finder orm
og solen den skinner
og du lægger æg og kyllingerne kan li dig
og hanen vil ha dig
og så er det dejligt at være en høne
og gå ude i hønsegården og lægge æg

det er dejligt at være en høne
når solen den skinner
når døden den er fjern
så du lægger æg

du er en høne og solen den skinner
og solen den skinner
og du lægger æg og det er dejligt

du er en høne og hanen vil ha dig
og solen den skinner så det er dejligt
du er en høne og du lægger æg og det er dejligt
du lægger æg og det er dejligt