Arbejdet med SYV LAG var en anderledes proces for mig på mange punkter. Først og fremmest, fordi Julie og jeg er gamle venner – og til trods for at vi har kendt hinanden så længe, har vi aldrig arbejdet sammen. Det var sådan en vild oplevelse for mig, at arbejde så indgående med Julies digte. At sidde med hendes stemme i ørerne og klippe frem og tilbage, høre hende gentage sætning efter sætning, gjorde, at jeg virkelig fik denne digtsamling ind under huden på en helt anden måde end jeg har prøvet med nogen anden digtsamling før. Det er selvfølgelig en unik situation for mig, men i arbejdet med podcasten stod det hurtigt klart for mig, at det var denne følelse jeg virkelig ønskede at overføre til lytterne. Jeg ville skabe et univers der kaldte på en anden fordybelse i det sagte, på en lyst til at blive i universet, til at lade ordene stå et øjeblik og klinge, inden der blev bladret videre. Det er tit den følelse jeg selv sidder med når jeg læser digte, at jeg skal tvinge mig selv til at læse langsomt, for at få ordene ordentligt ind. Ved at sætte lyde til Julies digte, blev der skabt et rum til ordene, et sted de kunne klinge ud.
Jeg tror at både Julie og jeg deler et lidt alvorligt blik på verden, ikke sådan i en negativ forstand, men mere som en form for eftertænksomhed. Denne alvor bliver blandet med underspillet humor og naivitet. Derfor faldt det mig også forholdsvist nemt at sætte lyd til Julies digte. Dermed ikke sagt, at jeg ikke havde en stor ærefrygt for det. Når man sætter lyd til ord, så kan det hurtigt ændre udsagnet. Jeg skulle helt klart passe på at det ikke blev for dystert, men til gengæld følte jeg også at der var plads til at være lidt uhyggelig i lyden, da Julie skildrer nogle ret makabre situationer omkring både kejsersnit men også omkring klodens tilstand. For at det hele ikke skulle blive alt for alvorligt og dermed overdøve Julies også meget lette blik, som især kommer frem når hun skildrer barnets oplevelse af verden, så ønskede jeg at lave noget musik der var barnligt, let og næsten hjælpeløst. Så lydcollagen består altså af denne balancegang mellem at skabe et åbent klangrum for ordene, som til tider tager over og påvirker ordene ved enten at forstærke de dystre eller de mere underfundige og mystiske situationer.
Jeg har især arbejdet med synthesizere til at skabe lydcollagen til Syv lag. Jeg har både lavet rene klange, nogle gange på grænsen til det uhørlige, blot en slags stum tone i rummet, men jeg har også arbejdet med at skabe små melodier. Derudover har jeg indført reallyde, bl.a. fra et hospital. Jeg har arbejdet med reallydene på en underspillet måde. Jeg ville gerne bare have lyden af hospitalsrummet, med kun en anelse menneskelig aktivitet i baggrunden. Aktiviteten skulle ikke være for stor, der jeg gerne ville undgå en 1:1 afspejling af det skrevne ord. Dernæst er jeg selv rigtig glad for et klip jeg fandt, hvor man hører en gruppe franskmænd synge. De står foran en brændende Notre Dame. Lytteren fornemmer måske ikke at dette er denne situation korsangen stammer fra, men for mig selv, bliver jeg stadig rørt når jeg hører denne sang tilsat Julies smukke, dybe stemme.
Tak til Poetisk Podcast for at sætte Julie og mig i gang med dette arbejde. Det har været begyndelsen på noget nyt, som kommer til at finde andre fortsættelser!
Kh. Sandra Boss